lørdag den 21. august 2010

Ankomst og ferie-tid

I mandags ankom jeg så endelig, efter 15 timers tog-tur, til mit elskede Paris. Paris virkede dog ikke synderligt glad for at se mig, for det regnede mere eller mindre non stop de første to dage. Mandag gik med praktiske ting (telefon nummer og metro kort), samt sushi og vin med Dorte i St. Germain des Près. Mit værelse er heldigvis præcis lige så fint som på de billeder min proprietaire havde sendt mig, så det var en succes oplevelse.

Tirsdag gik med en lang slentre tur gennem Marais, over Île de la Cité, gennem latiner kvarteret og ned af rue Saint Jacques til mit gamle kvarter, hvilket var rigtig fint at se igen. Om eftermiddagen mødtes jeg med Dorte og Jonas til en lille café og en gå tur ved Hotel de Ville.



Om aftenen ankom Thomas, og vi har ferieret i Paris' gader de seneste dage. Vejret er blevet meget bedre, ja næsten for godt, med høj sol og 30 grader i skyggen!!

Sammen med Thomas har jeg været i Eiffel tårnet, på Montmartre, ved og oppe i Triumf Buen (den gamle), på slentre tur gennem St. Germain des Près og Latiner Kvarteret, til Jazz i Caveau des Oubliettes, været kulturel på Louvre, set ortodokse jøder og spist verdens (efter sigende) bedste falafel i les Marais (ved ikke om den er verdens bedste, men den var dælme god ;) ).

Alt det praktiske universitets-halløj, bank-halløj og andet træls-halløj får lov til at vente til Thomas er taget afsted, men så får jeg sikkert også nok at se til.

Og! Så har jeg købt billet til Rock en Seine, en lille festival lidt uden for Paris i Saint Cloud. Sammen med Dorte og Jonas tager vi derud søndag - for mit vedkomne især for at høre Beirut og Arcade Fire - det skal nok blive en fed eftermiddag/aften, og et lille plaster på såret over endnu en misset Roskilde festival.

Det var det for denne gang...

//Karen

1 kommentar: