fredag den 16. juli 2010

Valg af fag

I går var så den store dag hvor der skulle vælges fag. Desværre kom jeg lidt sent i gang, så nogle af kurser jeg gerne ville have haft var allerede fyldt. Det blev derfor til:

Organisations teori
Styring, kontrol og evaluering af EUs politikker
Frankrigs EU politik i en union på 27
Europæisk lobbyisme og
EU og medlemsstaterne

Derudover har jeg også tilmeldt mig et franskkursus, og det lykkedes mig at få fri om fredagen, så det forhåbentlig kan blive til nogle weekend ture i det ganske franske land.

tirsdag den 13. juli 2010

1 måned til afrejse

Så er der ca en måned til jeg vender næsen mod Paris, og tingene begynder så småt at falde på plads.
I dag har jeg betalt depositum på et lille chambre de bonne på Place de Passy. Chambre de bonne er gamle tjenestepige-værelser der findes i stort set alle parisiske huse på øverste etage, helt oppe under taget. I dag anvendes disse typisk til au-pair piger, eller som i mit tilfælde, til studerende. Værelset ser fint og lyst ud på billederne, og så har jeg udsigt til Eiffeltårnet, mere autentisk bliver det vist ikke.



Så bliver det spændende at se om det lever op til forventningerne.